10 grunde til at blive tutor

Overvejer du at blive tutor? Så læs med her! Lær om 10 grunde til at blive tutor og lektiehjælper 🎓👉

Bliv tutor hos TopTutors. Bliv Lektiehjælper. Bliv Mentor. Tutor er det bedste studiejob?
Bliv online tutor hos TopTutors. Her er 10 grunde til at blive tutor.

Overvejer du at blive tutor? 🤔

At være tutor er et lærerigt, fleksibelt og godt lønnet studiejob. Som tutor underviser du, når du vil og accepterer selv de forløb du har lyst til, samtidig er du med til at booste elevers motivation, selvtillid og faglighed.

At undervise børn og unge er dog et stort ansvar og det er ikke alle, som er egnet til det. Det kræver både at man er stærk fagligt, men også at man kan finde ud af at lære fra sig.

Bliv tutor hos TopTutors, hvis du vil være med til at inspirere den næste generation af elever til at opnå deres fulde potentiale - uanset hvor de bor. Fordi hos TopTutors tror vi på, at alle kan lære alt med en inspirerende underviser.

Læs mere om at blive tutor og lektiehjælper

Hvad er en tutor?

En tutor hjælper, vejleder og inspirerer sine elever til at opnå deres faglige mål gennem privatundervisning og lektiehjælp.

I Danmark kaldes en tutor også for lektiehjælper eller mentor. Det skyldes, at man som tutor underviser sine elever, hjælper dem med lektierne og er en inspiration for sine elever.

Du kan læse mere om lektiehjælp og privatundervisning her:

Hvad er Lektiehjælp? Lær mere om hvad Lektiehjælp er.
Hvad er lektiehjælp? Hvad er fordelene ved lektiehjælp? Hvordan fungerer lektiehjælp? Hvem er lektiehjælp for? Lær mere her for at blive klogere på hvad lektiehjælp er.
Bliv tutor hos TopTutors og gør en forskel for børn og unge!

10 gode grunde til at blive tutor

Hvis du ikke er helt sikker på om du burde blive tutor eller ej, så læs vores 10 grunde til at blive tutor.

1. Et fleksibelt studiejob

Som tutor arbejder du på dine betingelser. Det er op til dig, hvilke fag og på hvilket niveau du vil undervise, du planlægger sammen med familien eller eleven, hvornår undervisningen skal finde sted og du bestemmer selv, hvor mange forløb du vil have.

Jobbet som tutor er altså noget for dig, uanset om du vil arbejde 2 eller 20 timer om ugen.

2. Meningsfuldt arbejde

At være tutor, er et personligt belønnende job, hvor du gør en forskel for børn og unge, så de klarer sig fagligt bedre og opbygger mere motivation og selvtillid.

For mange tutorer er det meget givende at se sine elever opnå sine mål og få succesoplevelser. Som tutor følger du ofte en elev i en længere periode, og du får hermed mulighed for at opleve, hvordan eleven udvikler og forbedrer sig.

Det er fantastisk at opleve, hvordan man som tutor kan være med til at gøre en forskel!

3. Du bliver selv dygtigere

Det er ikke kun eleverne, der forbedrer sig gennem et forløb med en tutor, du kan også forvente at opnå værdifulde færdigheder.

At være tutor er et meget lærerigt job med potentiale til udvikling – både personligt og fagligt.

Når du hjælper en elev med at blive fortrolig med et fag, opnår du også selv en mere dybdegående forståelse for faget.

Som tutor kan du forvente at forbedre dine evner inden for formidling, planlægning, tålmodighed og kommunikation, samtidig med at du sørger for at holde dig up to date inden for dine yndlingsfag.

4. Arbejd hvor som helst

Undervis, når du vil, hvor du vil.

Når du er tutor hos TopTutors får du adgang til vores online undervisningsplatform, som er udviklet til at levere online lektiehjælp i topkvalitet.

Du kan altså undervise online uanset, hvor i verden du er. Vælger du at blive tutor hos TopTutors får du online forløb, hvor du sparer tid på transport.

Samtidig har du mulighed for at hjælpe elever i hele landet og får tilbudt de samme forløb uanset om du bor i en lille by i Jylland eller midt i København.

5. Variereret arbejde

Mange af os, begynder hurtigt at kede os, hvis vi skal lave det samme dag ud og dag ind. Sådan er det ikke at være tutor!

Hver eneste undervisning er forskellig og der er altid nye spændende udfordringer. Du kommer til at møde forskellige elever med forskellige mål og forskellige måder at lære bedst på.

Du arbejder samtidig med andre unge mennesker og har ikke en chef, der kigger dig over skulderen.

6. Boost dit CV

Som tutor lærer du en masse færdigheder, som du sandsynligvis får brug for i dit videre arbejdsliv.

At være tutor viser fremtidige arbejdsgivere, at du har en stor pose af faglige og personlige kompetencer: du er fagligt dygtig og motiveret, du er pædagogisk og god til at kommunikere, du er ansvarsfuld og formår at strukturere din tid og holde overblik.

At du er blevet certificeret tutor viser samtidig, at du er blandt de dygtigste i dine undervisningsfag og at du brænder for at hjælpe andre med at blive bedre.

7. Godt lønnet

At være tutor er et godt lønnet studiejob.

Hos TopTutors får du mindst 150 kroner i timen, og du får desuden løn for et opstartsmøde, hver gang du starter et nyt forløb.

Samtidig får du løn, hvis din elev aflyser urettidigt. Du har altså som tutor gode arbejdsbetingelser hos TopTutors, hvor du stadig bliver betalt selvom eleven glemmer jeres lektion og ikke aflyser.

Du får ekstra tillæg, hvis du underviser flere elever samtidig og kan på den måde tjene helt op til 190 kr. i timen, når du underviser grupperforløb på 4 eller flere.

8. Udvid dit perspektiv

Som tutor arbejder du med elever i forskellige aldersgrupper, med forskellige interesser og baggrunde.

Du får hermed mulighed for at møde, snakke og arbejde med nogen, der er anderledes end dig og de mennesker du sædvanligvis omgås.

Når du lytter til dine elevers perspektiver, kan du opdage ting, du ellers ikke havde opdaget og begynde at tænke anderledes. I sidste ende lærer du at tænke mere innovativt og kreativt, når dit perspektiv bliver udviddet.

9. Hold pauser i travle perioder

Hos TopTutors er der ikke noget krav om, hvor mange timer du mindst skal arbejde om ugen.

Har du en travl eksamensperiode, skal du ud og rejse eller noget helt tredje behøver du ikke tage nye forløb, men har selvfølgelig stadig et ansvar over for dine nuværende elever.

Du kan sagtens holde pauser og vende tilbage som tutor, når du har tid. Det er altså super fleksibelt!

Som tutor bestemmer du selv, hvor mange timer du vil arbejde om ugen – og det er en af grundende til, at det er det perfekte studiejob!

10. Fællesskab

Bliver du tutor hos TopTutors kommer du til at være en del af et stort netværk og fællesskab af de skarpeste studerende med passion for at undervise.

Fællesskabet bruges ikke kun til vidensdeling, noter og gode råd – flere gange om året mødes vores Top Tutors til eksempelvis brætspilsaften, stjerneløb og andre hyggelige aktiviteter for at lære hinanden at kende.

At blive tutor hos TopTutors

Vælger du at blive tutor hos TopTutors, matcher vi dig med elever, administrerer dine forløb og giver dig adgang til vores online undervisningsplatform. Det eneste du skal fokusere på, er at undervise!

Som tutor hos Toptutors vælger du selv, hvilke fag du har lyst til at undervise i. Vi tilbyder dig løbende forløb med nye elever, men du bestemmer helt selv om du vil takke ja eller nej til nye forløb.

Din rolle som tutor er at vejlede og støtte din elev i at opnå sine faglige mål. Der er stor forskel på hvor meget og hvordan elever har brug for hjælp, og en stor del af din rolle er derfor at forstå, hvordan du bedst muligt hjælper din elev.

Det handler altså om at skræddersye undervisningen til den enkelte elev, så de opnår deres mål.

Online lektiehjælp

Hos TopTutors inspirerer og hjælper vi elever til at opnå deres fulde potentiale gennem online lektiehjælp - uanset hvor de bor.

I en optimal verden bor den perfekte underviser lige rundt om hjørnet, men det er bare ikke tilfældet i virkeligheden.

Og lige nu har børnefamilier i mange steder af landet ikke har adgang til lektiehjælp. Især da de dygtigste undervisere bor i universitetsbyerne, så mange elever får ikke den hjælp, de virkelig har brug for.

Derfor skaber vi en ny kategori for online lektiehjælp, hvor geografi og transport ikke længere er et problem.

Du vil derfor få tilbudt online undervisningsforløb via TopTutors undervisningsplatform, der er designet til privatundervisning.

Gennem online lektiehjælp har man en masse ekstra værktøjer med en digital tavle, så elev og tutor i fællesskab kan skrive, tegne og regne. I kan tilføje ligninger, tegne grafer, sætte billeder ind, dele skærm og meget mere.

Lær mere om online lektiehjælp her:

Online Undervisning & Online Lektiehjælp - TopTutors
Er online undervisning & online lektiehjælp kommet for at blive efter Coronakrisen? Læs mere og hør om hvordan Corona har skabt bedre muligheder for skoleelever gennem fordelene ved online undervisning & online lektiehjælp 👉
Bliv online tutor hos TopTutors og undervis hjemmefra!

Krav for at blive tutor

Når du er tutor, er det vigtigt, at du er dygtig til de fag du underviser i, derfor skal du have fået 10 eller 12 i karakter.

For at være en god tutor, er det dog ikke nok, at du er dygtig til dit fag – for at kunne skabe et trygt og lærerigt rum for dine elever, er det vigtigt, at du formår at formidle din viden på pædagogisk vis, er rummelig og tålmodig.

Du kan kun undervise på niveauer du selv har afsluttet og du vælger selv de fag, som du vil få tilbudt undervisningsforløb i.

Går du i 1.g kan du altså kun undervise på folkeskoleniveau, går du i 2.g kan du undervise på C-niveau. Læser du på universitetet eller har sabbatår, kan du undervise på både folkeskole- og gymnasieniveau.

Ansøgningsprocessen for at blive tutor

Her er ansøgningsprocessen for at blive tutor hos TopTutors. Du kan ansøge for at blive tutor her.

1. Du sender din ansøgning

I ansøgningen skal du skrive lidt om dig selv, hvilke fag du ønsker at undervise i og vedhæfte dine nyeste karakterer.

Her bliver tutor ansøgeren screenet for om de har kvalifikationerne for at komme videre til interviewet.

Send din ansøgning for at blive tutor hos TopTutors her.

2. Interview

Hvis der bliver vurderet, at vi mangler dig på Team TopTutors sender vi dig en invitation til et interview, hvor vi tester din faglighed og dine pædagogiske kompetencer.

Under interviewet stiller vi dig faglige og pædagogiske spørgsmål for at se om du har styr på pensum og kan finde ud at lære fra dig.

3. Workshop

Efter du har været til samtale har vi en række videoer du skal se for at blive klædt på til jobbet som tutor.

Her lærer du, hvordan vores online undervisningsplatform fungerer og andre praktiske ting om at være tutor hos TopTutors.

4. Kontrakt, straffe- og børneattest

Vi sender dig en kontrakt som du kan underskrive digitalt. Desuden skal du uploade din straffeattest og give os adgang til din børneattest.

Efter vi har styr på alle de praktiske detaljer, så er du officielt blevet tutor og er en del af team TopTutors! 💙

5. Undervis! 🙌 🎉

Så snart der er en elev, der passer til din profil, kontakter vi dig. Det er din opgave at kontakte familien og aftale et opstartsmøde, så I kan komme i gang med undervisningen.

FAQ om at blive tutor

🤔
Fra jeg har ansøgt, hvor lang tid går der indtil jeg får svar?

👉 Efter du har ansøgt om at blive tutor her, så får du svar på din ansøgning inden for et par dage, hvorefter du bliver inviteret til en indiduel samtale.

🤔
Kan jeg holde pause som tutor?

👉 Hvis du er inde i en travl periode grundet eksaminer eller andet, behøver du ikke tage nye forløb.

Du kan justere dit antal af forløb efter, hvor meget tid du har og kan have helt ned til 0 timer om ugen i travle perioder. Vi forventer blot, at du afholder de allerede aftalte forløb, så elevens mål kan blive opfyldt.

🤔
Hvad er et opstartsmøde?

‌👉 Opstartsmødet er et 30 minutters online møde med din nye elev/familie gennem vores online platform, som du naturligvis for løn for, og som vi giver eleverne gratis.

Formålet med opstartsmødet er at tutor og elev lærer hinanden at kende og at du viser eleven, at du er den rette tutor til forløbet. Det er en god idé at forventningsafstemme med eleven, tale om hvilket materiale I skal bruge, snakke om elevens læringsmål og lave en plan for, hvordan I opnår disse.

Alt dette kan du læse meget mere om på vores TopTutors Wiki, hvis du bliver tutor.

🤔
Kan man godt aflyse en undervisning?

👉 For sygdom og aflysning gælder samme regler for din elev og for dig som tutor.

Aflysning skal meddeles før kl.9:00 samme dag som undervisningen for at være rettidig. Ved rettidig aflysning skal man blot aftale en ny dag til at afholde undervisningen.

Aflyser elev efter kl.9:00 vil du få løn for de planlagte timers undervisning – dog højst 2 timer.

Aflyser tutor efter kl.9:00 skal du kompensere eleven for de planlagte timer – det betyder, at hvis du aflyser urettidigt skal i afholde den planlagte undervisning en anden dag, hvilket du ikke får løn for.

🤔
Skal jeg selv finde undervisningsmateriale?

Som udgangspunkt anbefaler vi, at I bruger elevens eget materiale fra skolen, men hvis hverken eleven eller forældrene har noget materiale, eller hvis de foretrækker at du selv medbringer materiale til undervisningen, har vi samlet en masse du kan tage udgangspunkt i.

Desuden har TopTutors en materialebank, hvor vi deler gode links, opgaver og noter.

Har du fået blod på tanden til at undervise?

Ansøg her for at blive tutor hos TopTutors

Ansøg nu
Læs mere om at blive tutor og lektiehjælper

Skræddersyet Lektiehjælp

Få inspirerende undervisning til at opnå dit barns fulde potentiale. Skræddersyet lektiehjælp i alle fag i folkeskolen og gymnasiet med certificerede tutors i hele Danmark 🎓

Populære fag
Matematik Lektiehjælp
Dansk Lektiehjælp
Engelsk Lektiehjælp
Tysk Lektiehjælp
Fysik/kemi Lektiehjælp

Poulære byer:
København Lektiehjælp
Aarhus Lektiehjælp
Odense Lektiehjælp
Aalborg Lektiehjælp
Esbjerg Lektiehjælp

Prøv nu - helt gratis