Online lektiehjælp i kæmpe vækst: TopTutors får 2,5 millioner kroner i investering!

Online lektiehjælp er fremtiden – det mener grundlæggerne af TopTutors og en række investorer, der har investeret 2,5 millioner kroner i virksomheden i januar 2023.

Et billede af de to stiftere af TopTutors, som er en platform for online lektiehjælp.
Hasan El Youssef (venstre) og Elmar Jóhannsson (højre) er stifterne bag TopTutors. 

Blandt investorerne er EdTech-investor og grundlægger af Saxo.com, Jørgen Balle Olesen, samt DanBAN Co-Investment Fond, der består af mange kompetente investorer, som har haft success i erhvervslivet eller som founders selv.

Den store vækst i online lektiehjælp gør TopTutors en interessant case for mange investorer. Dog er det også et stort plus for mange investorer, at TopTutors gør en forskel for samfundet. En af disse investorer er bestyrelsesforkvinde i TopTutors, Ulla Heurlin;

”Jeg kan godt lide at investere i virksomheder, som har en positiv impact på samfundet. Derfor synes jeg, at TopTutors er en meget spændende case.”

Med investeringen vil TopTutors skalere salg og markedsføring i Danmark, videreudvikle virksomhedens teknologi og lancere konceptet i udlandet med målet om at give flere elever adgang til lektiehjælp.

Online lektiehjælp vækster
TopTutors er en online tutoring platform for elever i folkeskolen og gymnasiet, der har til formål at give alle elever adgang til den ideelle tutor, så de kan opnå deres fulde potentiale. Indtil videre har TopTutors skaffet et freelancejob til 300 dygtige tutors, som har hjulpet mere end 450 børnefamilier i hele Danmark.

Hasan El Youssef på 23 år og Elmar J. Johannsson på 24 år er stifterne bag Danmarks første lektiehjælpsvirksomhed, som er 100% online. Foruden investeringen på 2,5 millioner, har de i efteråret 2022 vundet CBS Startup Award.

”Vi er glade for at vores koncept bliver mere anerkendt. Det er fedt, at online lektiehjælp bliver mere populært”

Fortæller CEO af TopTutors, Hasan El Youssef.

At online lektiehjælp vækster kan også ses på tallene. En rapport fra analysevirksomheden Research and Markets viser, at lektiehjælp forventes at vækste med hele 15,4% pr. år mellem 2023-2027. Denne vækstrate er noget højere sammenlignet med vækstraten for det generelle marked for lektiehjælp, som forventes at ligge på 8,4% pr. år i perioden 2020-2027.

Fordelen ved online lektiehjælp, at der er flere tutors at vælge imellem og derfor får elever et bedre match. Når en elev med interesse for fodbold bliver matchet md en tutor, som selv spiller fodbold, så er der bare en bedre kemi, som gør at eleven pludselig engagerer sig mere fagligt.

Når TopTutors matcher elever og tutors, så er det derfor ikke kun det faglige, der bliver kigget på. Det er lige så vigtigt, at tutoren og eleven har fælles interesser, og at de kan fungere socialt sammen.

Herudover er der andre fordele ved online lektiehjælp. Hvis man bor uden for storbyerne, så kan der være langt til en tutor. Dette løser online lektiehjælp, da geografi ikke længere er begrænsning til dygtige tutors.

Udover det geografiske aspekt, giver TopTutors platformen også elevens forældre mulighed for at følge med i barnets udvikling. Netop dette værdsætter mange forældre, som ellers ikke ville vide, hvordan det står til med deres barns faglige niveau og udvikling.

Idéen bag TopTutors
Medstifter Elmar J. Johannson har på egen krop oplevet, hvad det vil sige at have brug for en tutor. Elmar er oprindeligt fra Island og havde udfordringer med at lære dansk, da han startede i en dansk folkeskole.

Han frygtede, at han ikke kunne komme i gymnasiet som hans studiekammerater. Netop dette ændrede sig, da han fik en dygtig tutor. Tutoren var en stor inspiration for Elmar og fungerede som en slags rollemodel. Tutoren gav Elmar den personlige en-til-en opmærksomhed, som han manglede i skolen, og det gav Elmar troen på sig selv samt ressourcerne, havde brug for. Herefter begyndte Elmar at gøre det bedre i skolen, og det endte faktisk med, at han kom i gymnasiet og senere på universitetet, som han altid drømte om.

Senere kiggede Elmar tilbage og indså, hvor stor en forskel denne ene tutor havde gjort i hans liv. Netop derfor er det vigtigt for ham, at han gennem TopTutors kan tilbyde hver elev den ideelle tutor. Elmar, Hasan og resten af teamet bag TopTutors ønsker at sprede lignende succesoplevelser til flere elever i Danmark og udlandet, og det vil denne millioninvestering være med til at realisere.